Personlig udvikling………gennem selvindsigt og selvaccept og mod til forandring
Genkender du det at.:
- føle dig usikker, forkert eller til besvær
- være meget kritisk over for dig selv
- have svært ved at sige din mening
- have svært ved at sætte grænser
Kunne du tænke dig at.:
- stole på, at du er helt OK lige som du er
- kunne mærke dig selv og dine behov og give udtryk for dem
- være bedre til at sætte grænser
- have bedre relationer med andre
- føle dig som chef i dit eget liv
Her tilbydes du et fortroligt rum, hvor du kan tale om lige netop det, som generer dig.
I terapien undersøger, du og jeg, hvad det er der giver dig udfordringer. Her har du mulighed for at lære dig selv dybere at kende og i højere grad acceptere dig selv. Finde din passion for det du brænder for. Blive klar på dine værdier og den ønskede identitet som er DIG.
På den måde kan du hvilke mere i dig selv. Ligesom du vil opleve en forandring, hvor det bliver nemmere at være dig, og dit liv føles mere indholdsrigt, sammenhængende og meningsfuldt.
”Mennesket er ikke fange af skæbnen men af dets egne begrænsninger” (Franklin D. Roosevelt)
I mit arbejde har jeg altid den enkeltes ressourcer og potentialer som omdrejningspunkt. Det er vigtig for mig – sammen med dig, at skabe sammenhæng, forståelse og overskuelighed – for derigennem genkendelighed i forhold til din hverdag; dig selv, partner, familie, sociale kontakt og arbejdsmæssigt. Gennem denne proces bliver det tydeligt hvad der forsager ubalancen i dit liv og endnu mere vigtigt: Hvad der kan hjælpe dig med at finde/ genfinde balancen og dermed indre ro.
At forstå sig selv
Konkret betyder dette, at den enkelte forstår og værdsætter hvor ens glæde og oplevelse af ro og tilfredshed kommer fra, dvs. fortrolighed med ens kilder for meningsfuldhed og velbefindende; “hvad gør mig godt”. Endvidere er afkodning – af den betydning sorg og vrede kan få for uhensigtsmæssigt samspil og handlinger med dem omkring en essentielt; at forstå sammenhængen mellem sorg, vrede, frustration og ukonstruktive handlinger. Dette opnås gennem en udvikling af evnen til omsorgsfuldt, nysgerrigt og uden hæmmende affekt – gå ind at undersøge egne følelser som eufori, glæde, frustrationer og til tider oplevelse af magtesløshed.
Selvtillid og handlingsmuligheder; Ved bevidstgørelse af erfaringer og mønstre bliver dine muligheder for at påvirke relationer og situationer positivt forstærket. Jeg tror på at den enkelte er unik, derfor er det specifikke samtaleforløb ligeledes unikt.
Det terapeutiske rum er et fortroligt sted, hvor du i trygge og professionelle rammer kan arbejde med de forhold der er vigtige for dig. Jeg mener, at alle mennesker fortjener at blive set, hørt og taget alvorligt. Fra vi er børn, udvikler vi os som mennesker i samspil med andre, specielt i vores allernærmeste relationer. Min arbejdsmetode tilstræber jeg således at møde den enkelte i forhold til personlighed, behov og timing/niveau i forløbet.
Jeg trives i arbejdet med mennesker og har stor passion for det. Det betyder at jeg finder megen glæde ved at være en helende del for et andet menneske, et par eller gruppe der ønsker trivsel. Mine intentioner er altid velment og det betyder meget for mig at møde dig ”menneske til menneske”, altså i ”øjenhøjde”.
Alle har vi fra barnsben en “psykologisk” bagage med os af gode og mindre hjælpsomme ”sten” i vores personlige rygsæk. Noget er vi bevidst om, mens andet ligger som en slags automatpilot. Vi oplever verden og os selv på en bestemt måde, og vi handler spontant ud fra det, uden altid at vide hvorfor.
Dit personlige udbytte afhænger selvsagt af den person, som går i terapi og hvor længe man gør det.
Min erfaringer af udbytte fra mine klienter, som jeg oplever og læser af deres evalueringer. Vil jeg fremhæve følgende:
- Lindring for psykisk smerte, herunder sorg.
- Indsigt i hvem de selv er, herunder styrkelse af selvværd.
- Frihed for belastende følelser – herunder angst og vrede.
- Brud i forhold til mere varige tilstande – herunder depression.
- Større flow, lethed i hverdagen – herunder frihed for traumer.
- Styrkelse i sociale relationer – herunder øget indre ro og større selv-sikkerhed.
- En generel fornemmelse af at være mere ”sig selv” og have større ro.
- Øget følelse frihed, energi, kraft, styrke og at have flere ressourcer.
Første gang
Første gang prioriterer vi at du fortæller det der fylder. Du vil du få rig mulighed for fortælle om det, der ligger dig på sinde, fortælle om hvem du er og hvorfor du vil gå i terapi samt hvad du ønsker at forløbet skal bibringe dig. Herefter vil jeg fortælle dig lidt om hvem jeg er, og du vil undervejs får en fornemmelse af, hvordan jeg arbejder som terapeut.
Første gang, er også der vi sammen indkredser, hvad terapien skal have fokus på, afstemmer de gensidige ønsker og forventninger der kan være og fastlægger de praktiske forhold omkring det fremtidige, gensidigt forpligtende samarbejde, herunder hvor hyppigt du ønsker at gå i terapi og hvor længe. Aftalen kan altid senere justeres i forhold til dine evt. ændrede ønsker og behov.
Skulle det ske at du er kommer i tvivl om, hvorvidt du er ”landet” det rette sted, er du i din gode ret til at udbede dig betænkningstid med hensyn til, om du vil starte et forløb eller ej.
Din beslutning kan du give via telefon / sms 4222 7640 eller mail cs@christiansøgaard.dk
De første 2-3 gange vil jeg spørge til hvordan det er for dig at gå i terapi hos mig. Hensigten er at give dig en opmærksomhed på om du befinder dig godt og du er tryg – det er en nemlig forudsætningen for godt personligt udbytte for dig.
Jeg har kun mødt klienter der været taknemlige over at have givet sig selv, muligheden for at fremme trivsel og mere i synk med hvem de er. Men skulle det være anderledes for dig, vil jeg støtte dig i at lytte til dig selv og den beslutning der er den rette for dig.